Hør Jesper Frøkjær forklare, hvorfor vi altid anbefaler at kontakte en advokat, før man skriver under på en frivillig anbringelse af et barn uden for hjemmet.
I videoen kan du blive klogere på, hvilke rettigheder man har som forælder i en anbringelsessag.
Der er mange myter om forskellen på en tvangsanbringelse og en frivillig anbringelse, men forskellen er i praksis ikke særlig stor.
For at der kan blive tale om en frivillig anbringelse, kræver det at man som forælder (og den unge over 15 år) er enig i formålet med anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet. Man skal altså have forståelse for, hvorfor det er nødvendigt med en anbringelse, ligesom man skal være enig i de mål der er fastsat i handleplanen for barnet eller den unge. Man kan godt blive enige med kommunen om en frivillig anbringelse, selvom man ikke er enig i alle kommunens vurderinger i sagen.
Er man ikke enig i at anbringelse uden for hjemmet er nødvendigt, eller er man uenig i den plan kommunen har for anbringelsen, kan kommunen ikke træffe afgørelse om en frivillig anbringelse. Her vil det i stedet være nødvendigt at gennemføre en tvangsanbringelse.
Det kan lyde voldsomt, når der henvises til en tvangsanbringelse, men det behøver det ikke være. Man kan gennemføre en tvangsanbringelse samtidig med, at man bevarer et godt samarbejde med kommunen.
Forskellen på en frivillig anbringelse og en tvangsanbringelse
Den store forskel fra en frivillig anbringelse er, at enten forældremyndighedsindehaverne, den unge over 15 år eller begge parter ikke er enige i at anbringelse er nødvendigt. Det kan også være, at man er uenig i formålet med anbringelsen eller handleplanen for anbringelsen.
Når der er tale om en tvangsmæssig anbringelse, er det ikke kommunens rådgiver på sagen der træffer afgørelse om anbringelse. Det er i stedet kommunens børn og unge-udvalg. Børn og unge-udvalget består af to medlemmer af kommunens byråd, to børnesagkyndige medlemmer og en dommer fra byretten.
Gratis advokatbistand, når sagen behandles i børn og unge-udvalget
Kommunen sender sagen til afgørelse hos børn og unge-udvalget, og det er derfor et uafhængigt udvalg der træffer den endelige afgørelse om anbringelse. Ved behandling i børn og unge-udvalget har forældremyndighedsindehavere og børn over 12 år ret til gratis advokatbistand. Det gælder også, hvis du klager over afgørelsen og sagen behandles i Ankestyrelsen eller byretten.
Man har bedre muligheder for hjælp ved en tvangsanbringelse
Man er bedre klædt på til at forstå en anbringelsessag, når man har gennemgået sagen med en erfaren advokat. Samtidig er man også bedre i stand til at forklare sin egen opfattelse af sagen, når man har overblik over kommunens vurderinger.
Man har de samme rettigheder under anbringelsen, uanset om der er tale om en frivillig anbringelse, eller en tvangsanbringelse. Det gælder både i forhold til samvær, men også i forhold til at blive inddraget i beslutninger om barnet under anbringelsen. Her er der ingen forskel.
Når der er tale om en frivillig anbringelse får mange at vide, at man altid kan trække sit samtykke tilbage, hvis man ombestemmer sig. Det mange ikke får at vide er, at kommunen i den situation har mulighed for at fastsætte en såkaldt hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder, før der bliver taget stilling til, hvad der så skal ske. I den periode kan kommunen beslutte at der skal laves nye undersøgelser eller gives støtte i hjemmet. I mange tilfælde ender sagen efter udløbet af perioden i børn og unge-udvalget, da kommunen mener at der er grundlag for en tvangsmæssig anbringelse.
I en del tilfælde kan der ske hjemgivelse, fordi børn og unge-udvalget ikke er enige i, at der er grundlag for en anbringelse uden for hjemmet.
Det er derfor vores anbefaling, at man får sin sag behandlet i børn og unge-udvalget, hvis man er det mindste i tvivl om, at en anbringelse uden for hjemmet er det rigtige. På den måde er man sikker på at få den bedste hjælp og vejledning i rette tid.
