Advokat Tanja Graabæk interviewet af Justitia
I Advokatfirmaet Strauss & Garlik finder man en række specialiserede advokater. Vi bryster os af vores ansattes høje faglighed og er derfor også stolte af, at lederen af vores specialafdeling SamværsAdvokaten, advokat Tanja Graabæk har bistået Tænketanken Jusititia med deres rapport ”Strafferetlige vildskud – Andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf”. Det fsva. angår det familieretlige område, som er hendes speciale.
Tænketanken Justitias formål er at værne om og styrke retssikkerheden, frihedsrettighederne, basale menneskerettigheder samt retsstatslige principper, der understøtter en demokratisk retsstat. De udgav deres undersøgelse den 19. juli 2023. I rapporten undersøges en række love vedtaget inden for de sidste 10 år, som giver nye og/eller andre muligheder for at pålægge dømte personer og i nogle tilfælde deres nærmeste andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf (fængsel og bøde).
Fsva. det familieretlige område fokuserer undersøgelsen på forældreansvarslovens § 4a. I den forbindelse gælder der i forældreansvarssager en klar formodning for, at det er bedst for et barn, at en forælder idømt en frihedsstraf for visse former for kriminalitet, ikke har forældremyndigheden/del i forældremyndigheden, ikke har samvær eller anden kontakt med barnet, eller ikke har bopælen over barnet. Efter bestemmelsen kan formodningen fraviges, hvis det er bedst for barnet. I forbindelse med den offentlige høring over et udkast til lovforslaget vedrørende forældreansvarslovens § 4a henviste Tænketanken Justitia til EMRK i sit høringssvar og stillede sig tvivlende over for, om en udvidelse af formodningsreglen var nødvendig.
I undersøgelsen citeres advokat Tanja Graabæk for følgende udtalelse vedr. forældreansvarslovens § 4a:
”Advokat Tanja Graabæk, som Justitia har interviewet til brug for udarbejdelsen af denne rapport, oplyser, at hun opfatter reglen i forældreansvarslovens § 4 a som ren signalpolitik, men at domstolene anvender reglen relativt pragmatisk og i overensstemmelse med den praksis, som var gældende forud for vedtagelsen af bestemmelsen. Det er efter Tanja Graabæks opfattelse ikke til barnets bedste og skaber unødige konflikter, når de strafbare forhold, som en af forældrene inddrager i sagen, er uden betydning for forældreevnen, for eksempel fordi der er tale om et mindre alvorligt enkeltstående forhold begået for mange år siden. Reglen tager heller ikke højde for, at begge forældrene eller for eksempel bopælsforælderens nye samlever, kan være dømt efter de bestemmelser, som er nævnt i forældreansvarslovens § 4a”.
Læs Tænketanken Justitias undersøgelse her:
