Ny højesteretsdom kan få betydning for både tidligere afslag og fremtidige sager om erhvervsevnetab

Har du fået afslag på erstatning for erhvervsevnetab, fordi dit tab var under 15 %?
Så kan der være vigtigt nyt.

Efter arbejdsskadesikringsloven ydes der som udgangspunkt kun erstatning for erhvervsevnetab, hvis tabet er mindst 15 %. Denne grænse har haft afgørende betydning og har ofte medført afslag, hvis indtægtstabet blev vurderet til at være under 15 %.

Det har betydet, at mange skadelidte, selv med et reelt indtægtstab, har fået afslag, fordi de fortsat kunne arbejde og stadig havde en indkomst, om end lavere end før skaden.

Højesteret har den 28. april 2026 taget stilling til forståelsen af reglerne om erhvervsevnetab i arbejdsskadesager. Dommen har betydning for, hvordan 15 %-grænsen anvendes i praksis. Det er endnu ikke afklaret, hvordan myndighederne konkret vil håndtere dommen, men den vil få betydning for, hvordan myndighederne behandler sagerne.

Dermed gør Højesteret op med den hidtidige måde, myndighederne har vurderet sagerne på.

Højesteret fastslår, at det afgørende er, om der er tale om et klart og varigt indtægtstab som følge af arbejdsskaden, og ikke alene om tabet når op på 15 %.

Samtidig præciserer Højesteret, at helt små tab fortsat ikke giver ret til erstatning. Et indtægtstab på under ca. 5 % anses som bagatelgrænsen, mens tab på omkring 5 % eller derover kan være tilstrækkeligt til at give ret til erstatning.

Det betyder, at også mindre indtægtstab fremover kan få betydning for retten til erstatning.

Forfatter: Advokat Simon Eilrich

Den konkrete sag

Sagen handlede om en kvinde, der fik anerkendt en arbejdsskade. I en periode fortsatte hun med at arbejde uden væsentlig lønnedgang, men hendes arbejdsevne blev senere væsentligt nedsat, og hun blev visiteret til fleksjob.

Ankestyrelsen gav afslag på erstatning for erhvervsevnetab med den begrundelse, at det ikke kunne dokumenteres, at hendes indtægtstab som følge af arbejdsskaden nåede op på 15 %.

Højesteret var ikke enig og lagde vægt på, at vurderingen ikke alene kan baseres på, om indtægtstabet når en bestemt procentgrænse, men at der skal tages højde for, om arbejdsskaden har medført et reelt og varigt tab af erhvervsevne.

Højesteret fandt derfor, at sagen var vurderet på et forkert grundlag, og fastslog at den skal behandles igen.

Hvad betyder dommen?

Dommen kan få betydning for mange, især for personer der har fået afslag, fordi deres tab blev vurderet som for lavt, eller som fortsat har kunnet arbejde, men med lavere indtjening.

Dommen kan være relevant, hvis du:

har fået afslag på erhvervsevnetabserstatning
fortsat arbejder, men med lavere indtjening
er i fleksjob
har fået nedsat arbejdsevne efter skaden

Det betyder, at vurderingen i nogle sager kan føre til et andet resultat, og at en sag kan se anderledes ud i dag, end den gjorde tidligere.

Skal din sag vurderes igen efter den nye dom?

Det er endnu ikke afklaret, hvordan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vil håndtere dommen i praksis. Det må forventes, at nogle sager bliver genoptaget af myndighederne selv, men det er ikke sikkert, at det gælder alle.

Har du tidligere fået afslag på erhvervsevnetabserstatning med henvisning til 15 %-grænsen, kan Højesterets dom derfor betyde, at din sag bør vurderes på ny.

Det gælder også, selvom afgørelsen ligger flere år tilbage, eller hvis du i en periode har været i stand til at arbejde videre efter skaden – for eksempel med en lavere indtjening.

Der skal fortsat være årsagssammenhæng:

Det er fortsat en betingelse, at det er arbejdsskaden, der er skyld i, at din indtægt er faldet – det vil sige, at dine arbejdshindrende helbredsproblemer fortsat skal komme fra arbejdsskaden og ikke andre tilfældige årsager.

Få en gratis vurdering

Er du i tvivl om, hvad dommen betyder for din sag, er du velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering.

Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik er vi specialister i arbejdsskadesager og rådgiver dagligt om erhvervsevnetab. Vi hjælper med at vurdere både nye sager og muligheden for at genoptage tidligere afgørelser i lyset af den nye højesteretsdom.