Den 5. og 6. november 2026 samler vi advokatkollegaer og andre engagerede fagfolk fra hele landet til to dage i Aarhus med faglig indsigt, sparring og værdifuldt netværk.
Vi mødes på tværs af fagligheder for at dele erfaringer, blive klogere sammen og styrke samarbejdet omkring de børn og familier, der har mest brug for det.
Konferencen er for dig, der arbejder med børnesagerne i det juridiske system og det omkringliggende børnefaglige felt – f.eks. som advokat, dommer, børnesagkyndig, psykolog, familiebehandler eller medarbejder på et krisecenter, en organisation, en NGO eller en familieretlig myndighed.
Torsdag aften inviterer vi til fælles middag i Aarhus.
Her er der tid til at netværke, grine og tage den faglige snak videre i uformelle rammer. Du vælger selv, om du vil have den fulde oplevelse med middag og overnatning – eller blot deltage i det faglige program. Uanset hvad, glæder vi os til at se dig!
Torsdag: Børnejura i teori og praksis
Dagen stiller skarpt på praktisk anvendelig jura, vidensdeling og indsigt, som klæder advokater og andre fagfolk bedre på til at håndtere og rådgive om retssager om børn. Advokaterne Ditte Ribergaard Lütken, Jesper Frøkjær, Rasmus Hedegaard og Marita S. Hinge tager den juridiske puls på emner om tvangsfuldbyrdelse i børnesagerne, børn og unge i straffesager, samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse. Psykolog Knud Hjulmand deler af sin mangeårige erfaringer og værdifulde viden om børnepsykologi med særlig fokus på forældrefremmedgørelse, og Børns Vilkår fortæller os, hvad siger børnene i de involverede sager, og hvad kan vi lære af det.
Fredag: Psykologi, udlændingeret og æresrelaterede konflikter
Dagen er opdelt med 2 hovedemner. Først klæder en af Danmarks førende psykologer, Anja Leavens, deltagerne på til at genkende og håndtere klienter med de mest almindelige personlighedsforstyrrelser. Derefter giver advokat Zoreh Faizi kursisterne en overflyvning af juraen og praksis i udlændingeretten, hvorefter repræsentanter for RED fortæller om æresrelaterede konflikter og REDs Family Houses, Safe Houses og Danmarks eneste LGBT+ krisecenter.
Du kan se eller downloade vores brochure med info og kursusbeskrivelser for begge dage her på siden.
💰 Pris for 1 dag: 5.500 kr. ekskl. moms (inkl. frokost og forplejning).
💰 Pris for 2 dage: 9.000 kr. ekskl. moms (inkl. frokost, forplejning og netværksmiddag torsdag aften).
⏳ Early Bird tilbud: 8.000 kr. ekskl. moms ved tilmelding inden 1. august 2026 (inkl. frokost, forplejning og netværksmiddag torsdag aften).
🎓 Konferencen opfylder kravene til obligatorisk efteruddannelse for advokater og giver i alt 14 kursuspoint for deltagelse begge dage.
Skal du (også) med i år? Tilmeld dig allerede nu via mail til konference@advohus.dk og bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab.
Tilmelding er bindende, dog kan kursuspladsen overdrages til kollega ved forhindret deltagelse.



