Skip to main content

Advokatfuldmægtig Nanna Bolund udtaler sig til Politiken om Familieretshusets sagsbehandling af ansøgninger om midlertidigt samvær

Tusindvis af danske skilsmisseforældre venter i øjeblikket på at lande en aftale om samvær med deres børn.

Et par af dem kunne for eksempel hedde Gorm og Ulla, der gik fra hinanden, da deres søn Oskar var to. I tre år har de haft en 7/7-ordning. Ulla er bopælsforælder, Gorm er samværsforælder. Men pludselig synes Ulla ikke, det er godt for Oskar at være sammen med Gorm. Så hun siger til Gorm, at han ikke kan komme til at se Oskar. Gorm siger, at det ikke er rimeligt, og han henvender sig i Familieretshuset. Her får Gorm at vide, at sålænge forældrene ikke har en skriftlig samværsaftale der kan fuldbyrdes ved Familieretten, så bestemmer Ulla, hvor meget samvær, der skal være. Der er der lang ventetid på sagsbehandlingen af samvær, og han benytter sig derfor af muligheden for at søge om et minimumssamvær, et såkaldt kontaktbevarende samvær. Den bliver imødekommet, og han får, som taksterne siger for et femårigt barn, ret til at se Oskar hver anden weekend fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17. Men det er alt for lidt, synes Gorm, der er vant til at have Oskar hos sig halvdelen af tiden. Så han søger også om at få en midlertidig aftale om samvær, som kan gælde, indtil deres sag om en varig aftale bliver behandlet.

Familieretshuset svarer Gorm, at de først vil behandle hans ansøgning om midlertidigt samvær ved det første forligsmøde mellem Gorm og Ulla i Familieretshuset. På grund af voksende sagsbunker ligger det møde langt ud i fremtiden. Otte måneder faktisk.

I Advokatfirmaet Strauss & Garlik, der huser i alt ni familieretsadvokater, har de en lang række sager, hvor det er virkeligheden, og hvorfra eksemplet er udsprunget.

”Vi oplever, at selvom vi klager til øverste ledelse i Familieretshuset, så står det fast, at ansøgningerne ikke bliver behandlet før mødet. Vi kommer til kort i forhold til at hjælpe børnene”, siger advokatfuldmægtig Nanna Bolund fra advokatfirmaet Strauss & Garlik. De har derfor også den 29. juni 2020 bedt Ombudsmanden om at gå ind i sagen.