Advokathjælp i Familieretshuset: Når en aftale om samvær skal være holdbar og til barnets bedste
Flere forældre fortæller, at de i Familieretshuset har følt sig presset til at indgå en aftale om samvær, bopæl eller forældremyndighed. VIVE peger på lav tilfredshed i de mest komplekse sager og store forskelle mellem bopæls- og samværsforældre. Overvej advokathjælp tidligt i forløbet, så aftalen er forståelig, realistisk og til barnets bedste.
Erfaring fra praksis: bedre end før, men pres kan stadig ske
Samværsteamet hos Strauss og Garlik har indgående kendskab til arbejdet i Familieretshuset, da nogle af dem har arbejdet der før. De fortæller, at de har oplevet forbedringer de seneste år. Dog fortæller nogle forældre stadig vores familieretsadvokater, at de har følt sig presset til en forligsmæssig løsning eller ikke helt har vidst, hvad de sagde ja til. Når en aftale først er accepteret, er det ofte svært at ændre den. Derfor er det vigtigt, at sagen er ordentligt oplyst, og at aftalen er holdbar i praksis. Har du brug for sparring om samværssager, kan en tidlig gennemgang gøre en stor forskel.
Hvornår giver det mening at have en familieadvokat med i familierethuset
- Når sagen er kompleks, eller ligger i § 7 sporet, hvor tilfredsheden ofte er lav. Her er der typisk høj konflikt eller bekymringer, og det er ekstra vigtigt, at aftaler er gennemtænkte og realistiske.
- Når den anden forælder er meget dominerende eller bedre til at tale og formulere sig. En advokat sørger for, at dine synspunkter bliver hørt og indgår korrekt i sagen.
- Når du er nervøs, psykisk presset eller kan have svært ved at overskue alle detaljer i situationen. En advokat hjælper med tempo, pauser og tydelige forklaringer.
- Når der er risiko for at blive presset til et forlig på mødet. En advokat hjælper dig med at sige “ja” eller “nej” på et oplyst grundlag, så bordet ikke fanger med en aftale, du ikke ønsker.
- Når du ønsker en aftale, men vil sikre at den holder i hverdagen og på længere sigt. Advokaten tænker forud for ferier, sygdom, skift mellem hjem, hente og bringe og barnets skiftende behov.
- Når Familieretshuset selv kan træffe afgørelse i simple samværssager. En advokat sikrer, at alle væsentlige oplysninger er belyst, før der træffes en beslutning.
- Når du vil mindske konflikt og misforståelser. En advokat holder fokus på barnet, strukturerer mødet og hjælper med klare og forståelige formuleringer.
Hvis du vil læse om flere grunde til at vælge en familieretadvokat ift. sager i familierethuset, er det muligt inde på samvaersadvokaten.dk. Afslutningsvis er pointen, at en advokat ikke er til for at skabe mere konflikt. En advokat er til for at skabe tryghed, gennemsigtighed og kvalitet i aftalen, så den kan efterleves og fungerer i barnets hverdag.
VIVE: Hvor aftaler indgås, og hvor tilfredse er forældrene?
§ 6 er de mindre komplekse sager uden væsentlige risikofaktorer, hvor målet er, at forældrene med rådgivning kan finde en løsning i Familieretshuset. § 7 er de mere komplekse sager med høj konflikt eller bekymringer om for eksempel misbrug, sygdom eller vold, og her er der oftere brug for domstolene. VIVE rapport fra 2024 skriver, at cirka en tredjedel af alle sager samlet set afsluttes i Familieretshuset. Andelen er højere i § 6, hvor 41 procent afsluttes med aftale eller afgørelse i Familieretshuset, mens det i § 7 gælder 30 procent. VIVE rapport fra 2020 skriver, at 68 procent af forældrene ikke oplevede, at forløbet i Familieretshuset gav et bedre forældresamarbejde. VIVE rapport fra 2023 viser samme tendens, hvor kun omkring 7 til 23 procent angiver forbedret samarbejde. VIVE rapport fra 2020 og VIVE rapport fra 2023 beskriver også en tydelig forskel mellem bopælsforældre og samværsforældre. For eksempel oplevede 56 procent af bopælsforældre, at medarbejderen forstod begge forældre, mens det kun gjaldt 28 procent af samværsforældre. Tilsvarende oplevede 60 procent af bopælsforældre, at barnets behov var i fokus, mod 36 procent af samværsforældre. Samlet peger VIVE på, at mange sager ender med en aftale, men at en betydelig del af forældrene ikke oplever bedre samarbejde bagefter. Det kan tyde på, at nogle aftaler indgås under pres eller uden fuldt overblik over konsekvenserne for barnet og forældrene.
Særligt om samværssager
Samværssager handler om barnets hverdag, overleveringer, ferier og tryghed. Mange forældre fortæller, at de i mødet med Familieretshuset kan føle et pres for at sige ja til en hurtig løsning, selv om konsekvenserne ikke er helt overskuelige. Hvis du er i tvivl om indholdet i en aftale, eller hvis den anden forælder fylder meget i rummet, kan det være afgørende at få kvalificeret rådgivning før du siger ja. Læs mere om samværssager, og få konkret advokathjælp til forberedelse, spørgsmål og formulering af en aftale, der kan fungere i praksis og tage højde for barnets behov over tid.
Hvad betyder tallene for dig i praksis
VIVEs tal peger på, at mange sager godt kan slutte i Familieretshuset, men at en stor del af forældrene ikke oplever bedre samarbejde bagefter. Det kan betyde, at nogle aftaler bliver til under pres eller uden fuldt overblik over konsekvenserne for barnet og for jer som forældre. Derfor giver det mening at forberede sig grundigt før mødet.
Det kan du gøre nu:
- Sæt ord på dine mål for barnets hverdag og jeres logistik.
- Gennemgå konkrete scenarier, ferier, sygdom, hente og bringe, skift mellem hjem.
- Få en second opinion på forslag til aftaletekst før du siger ja.
- Overvej uafhængig rådgivning hvis du er i tvivl eller føler dig presset.
Har du brug for hjælp til at lande en aftale der holder i praksis og tager udgangspunkt i barnets behov, så læs om samværssager og få konkret advokathjælp til forberedelse, spørgsmål og formulering af en tydelig aftale.




