Hvornår er der tale om nødværge?

For at der overhovedet kan være tale om nødværge/selvforsvar, skal nogle grundlæggende betingelser være opfyldt:

1. Der skal for det første være tale om et uretmæssigt angreb.
2. Angrebet skal være i gang eller lige ved at ske.
3. Din reaktion skal være nødvendig for at afværge angrebet.
4. Din reaktion må ikke åbenbart gå for langt.

Alle fire punkter skal være opfyldt, for at der er tale om lovligt nødværge.

1. Uretmæssigt angreb – hvad betyder det?

Der skal være tale om et angreb, som angriberen ikke har ret til at foretage. Et banalt eksempel kunne være, at du kommer gående på gaden, og at en person pludselig slår eller sparker ud efter dig – i den situation må man forsvare sig selv, men man må ikke gå udover, hvad der er ”nødvendigt” for at standse det uretmæssige angreb.

Hvis den anden person handler lovligt – f.eks. en politibetjent, der foretager en lovlig anholdelse – er der som udgangspunkt ikke tale om et uretmæssigt angreb, medmindre det kan bevises, at betjenten ved anholdelsen udøver vold, der går udover hvad der er nødvendigt for at anholde. Nødværgeretten er i disse situationer meget begrænset og der er tale om en kompleks vurdering – der kan rettes henvendelse til undertegnede, advokat Jacob Barckmann, hvis du står i en sammenlignelig situation.

2. Angrebet skal være i gang eller lige ved at ske

Nødværge er kun tilladt, når angrebet:

• Allerede er begyndt, eller
• Er overhængende – altså lige ved at ske.

Det betyder:

• Man må ikke bruge nødværge mod noget, der måske sker langt ude i fremtiden.
• Man må ikke “gengælde” et angreb, der allerede er slut. Det er hævn – ikke nødværge.

Nødværge handler om at redde sig selv / afværge en aktuel fare, ikke om at straffe den anden.

3. Din reaktion skal være nødvendig

Det, du gør, skal være nødvendigt for at stoppe angrebet. Det betyder ikke, at du skal vælge den absolut mildeste mulighed, men:

• Du må ikke bruge klart mere vold, end der skal til for at få angrebet til at ophøre.
• Du skal vælge et middel, der reelt hjælper med at afværge angrebet.

Det er altid en konkret vurdering fra sag til sag, hvornår nødværgen har været proportionel, men i det følgende kan du læse et par overordnede eksempler til illustration:

Eksempler:

• En person er ved at slå dig: At skubbe personen væk eller holde vedkommende fast vil ofte være nødvendigt og lovligt.
• En mindre, ubevæbnet person skubber til dig: At slå med en flaske i hovedet vil typisk ikke være nødvendigt.

Domstolene ser også på, om der fandtes mindre indgribende muligheder, som realistisk kunne have stoppet angrebet.

4. Din reaktion må ikke åbenbart gå for langt

Selv om din handling er nødvendig for at stoppe angrebet, skal den også være forsvarlig. Loven siger, at nødværgehandlingen ikke må “åbenbart” gå ud over, hvad der er forsvarligt.

Det betyder, at der er en vis tålegrænse til fordel for den, der forsvarer sig. Man står ofte i en presset situation, og man kan ikke forvente, at man afmåler hvert slag med millimeterpræcision.

Når domstolene vurderer, om noget er forsvarligt, ser de bl.a. på:

• Hvor farligt angrebet var.
• Hvem angriberen var (størrelse, styrke, antal, alder, sindstilstand mv.).
• Hvad der blev angrebet (liv, helbred, frihed, ejendom osv.).

Jo farligere angrebet er, og jo vigtigere det er at beskytte det, der angribes, desto mere kan man normalt tillade sig i nødværge, men det er igen vigtigt at understrege, at det altid er en konkret vurdering fra sag til sag.

Typiske situationer, hvor nødværge bliver relevant

I praksis ser man ofte nødværgeproblemer i bl.a.:

• Slagsmål i nattelivet – begge parter påstår, at den anden startede.
• Konflikter i hjemmet – en part siger, at vedkommende kun holdt den anden fast eller slog én gang for at stoppe et angreb.
• Brug af genstande – f.eks. flasker, glas, værktøj eller køkkenknive, hvor spørgsmålet er, om det var nødvendigt og forsvarligt.

I disse sager skal retten først finde ud af, hvad der faktisk skete, og derefter vurdere, om betingelserne for nødværge er opfyldt.

Når man går for langt: overskridelse af nødværge

Selv om man er i en nødværgesituation, kan man komme til at overreagere. Det kan f.eks. være:

• Man fortsætter med at slå, efter at den anden er faldet om og ikke længere angriber.
• Man bruger et våben i en situation, hvor det ikke var nødvendigt.
• Man slår hårdere eller flere gange, end situationen krævede.

I sådanne tilfælde siger man, at man har overskredet grænserne for lovligt nødværge, og udgangspunktet er, at en sådan overskridelse er strafbar.

Men straffelovens § 13, stk. 2, giver en vigtig mulighed: Her fremgår det nemlig, at hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den skræk eller ophidselse, som angrebet har skabt, kan man alligevel blive straffri.

Skræk og ophidselse – hvad betyder det i praksis?

Når man bliver angrebet, reagerer kroppen ofte kraftigt. Vi reagerer ikke alle på samme måde på et angreb, men vi ser ofte i straffesagerne, at den som er blevet angrebet, i situationen blev bange, chokeret, og nogle gange vred eller stærkt ophidset.

I sådan en situation kan man komme til at reagere kraftigere, end man ville have gjort, hvis man havde haft tid til at tænke sig om og situationen ikke var tilspidset.

§ 13, stk. 2, tager højde for dette, men for at bestemmelsen kan bruges, skal:

1. Der have været en nødværgesituation (et uretmæssigt angreb, der var i gang eller overhængende).
2. Din reaktion skal objektivt set være gået for langt – altså ikke være lovligt nødværge efter stk. 1.
3. Overskridelsen skal være rimeligt begrundet i den skræk eller ophidselse, som angrebet fremkaldte.

Hvis disse betingelser er opfyldt, kan du være straffri, selvom du faktisk gik for langt.

Det er en konkret vurdering, hvor retten bl.a. ser på:

• Hvor voldsomt angrebet var.
• Hvor pludseligt det skete.
• Hvordan du fremstod før, under og efter episoden (forklaringer, vidneudsagn, eventuel video mv.).

Nødværge og nødret – to forskellige regler

Det er vigtigt at skelne mellem:

• Nødværge efter straffelovens § 13 – forsvar mod et angreb.
• Nødret efter straffelovens § 14 – afværgelse af en truende skade på person eller gods, hvor man bryder en regel, men hvor lovovertrædelsen er af underordnet betydning.

Ved nødret er der ikke nødvendigvis en angriber. Eksempler kan være:

• Man smadrer en bilrude for at redde et barn i livsfare.
• Man bryder ind et sted for at undgå en alvorlig skade på personer eller værdier.

Her er det ikke nødværge, men nødret, der kan gøre handlingen straffri.

Beviset for nødværge – hvorfor sagerne ofte er svære

Selv om reglerne kan virke klare, er nødværgesager ofte bevismæssigt vanskelige. Det skyldes bl.a. at:

• Der nogle gange kun er få vidner – og de er måske selv involveret.
• Forklaringerne kan være modstridende.
• Der ikke altid er video eller anden objektiv dokumentation.
• Parterne kan have været påvirket af alkohol eller stoffer.

Retten skal først afgøre, hvad der faktisk skete, og derefter vurdere:

• Var der et uretmæssigt angreb?
• Var angrebet i gang eller overhængende?
• Var din reaktion nødvendig og ikke åbenbart uforsvarlig?
• Og HVIS du gik for langt: Var det rimeligt begrundet i skræk eller ophidselse?

Små detaljer i hændelsesforløbet kan være afgørende for, om du bliver dømt eller frifundet.

Kort opsummering: Hvad må du – og hvad må du ikke?

Reglerne om nødværge i straffelovens § 13 kan sammenfattes sådan:

• Du må forsvare dig mod et uretmæssigt angreb, der er i gang eller lige ved at ske.
• Din reaktion skal være nødvendig for at stoppe angrebet.
• Din reaktion må ikke åbenbart gå for langt, når man ser på angrebets farlighed, angriberens person og det, du forsvarer.
• Hvis du alligevel går for langt, kan du i nogle tilfælde stadig være straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den skræk eller ophidselse, som angrebet skabte.
• Hvis der ikke er en angriber, men en anden form for fare, kan det i stedet være nødret efter § 14, der er relevant.

Afsluttende bemærkninger

Straffelovens regler om nødværge er lavet for at beskytte den, der bliver angrebet – men også for at sætte grænser for, hvor langt man må gå i selvforsvar.

Loven anerkender, at man i en voldsom situation ikke kan tænke helt klart. Derfor er der både:

• En vis tolerance i vurderingen af, hvad der er forsvarligt, og
• En særlig regel om overskridelse af nødværge på grund af skræk eller ophidselse.

Samtidig betyder reglerne, at nødværgesager ofte kræver en grundig gennemgang af både faktum og jura, før man kan afgøre, om der er tale om strafbart forhold eller straffri nødværge. Hvis du er blevet sigtet i en sag, hvor selvforsvar / nødværge kan komme på tale, skal du altid være velkommen til at række ud for en vurdering af din sag og situation.

Artikel af Jacob Barckmann, forsvarsadvokat