Vil du arbejde med børnesager i et stærkt specialiseret familieretsteam?

Er du advokat, eller lige ved at være advokat, og brænder du for at arbejde med børnesager?

Så er det måske lige dig, vi går og mangler.

Vi søger to nye kolleger, som ønsker at gøre en forskel for børn og familier i nogle af deres livs sværeste forløb.

Du vil blive en del af vores familieretsteam, hvor du primært kommer til at hjælpe vores klienter med anbringelsessager i Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og retten.

Som en del af stillingen vil du også arbejde med fagligt indhold til opslag og artikler samt være aktiv på sociale medier og besvare spørgsmål mv., bl.a. på Facebook.

Om dig

Som advokat brænder du for området, og det kan klienterne mærke. Du har en stærk interesse for anbringelsessager og de retssikkerhedsmæssige problemstillinger på området. I mødet med myndighederne har du ben i næsen, og samtidig møder du dine klienter med empati, respekt og forståelse.

En vigtig del af arbejdet er at formidle jura i øjenhøjde og være nærværende og tilgængelig for klienterne, så de føler sig trygge og hørt gennem hele forløbet.

Erfaring med anbringelsessager er en fordel, men ikke en forudsætning. Har du den rette indstilling og lyst til at specialisere dig, sørger vi for, at du bliver grundigt lært op.

Om os

Advokatfirmaet Strauss & Garliks familieretsafdeling er stærkt specialiseret i børnesager, primært inden for tvangsfjernelse og forældreansvar.

Teamet arbejder tæt sammen, og faglig sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder målrettet for at levere høj kvalitet og for at gøre en forskel for vores klienter.

Du får mulighed for oplæring og tæt sparring med nogle af de mest erfarne specialister inden for området, og du bliver en del af et stærkt socialt og fagligt miljø med gode kolleger og en uformel tone, hvor man hjælper hinanden.

Vi forventer, at du har ambitioner om at blive blandt de bedste i landet inden for dit felt, og vi kan give dig nogle af de stærkeste forudsætninger for at udvikle dig til en markant profil inden for børnesagerne.

Hvis du vil høre mere, eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til advokat Rasmus Hedegaard på 20 76 20 88. Eller send en ansøgning til rh@advohus.dk og nst@advohus.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.